tennis
Teknik, leg og kamp
Hos os på VGI tilbyder vi valgfaget tennis, hvor du én gang om ugen spiller på vores 2 tennisbaner. Faget er både for den erfarne spiller, men også for dig der aldrig har prøvet det før. Vi arbejder på at forbedre din teknik og dit spil gennem øvelser og leg. Vi fokuserer på grundslag, placering på banen og forståelse af spillets regler, så du bliver en bedre tennisspiller til hver træning. Tennis er en sport, hvor du hele tiden kan udvikle dig, og vi sørger for, at du bliver en del af et motiverende fællesskab. Hos os handler det om at have det sjovt og blive bedre sammen. Har du lyst til at spille mere, er der frit spil på vores baner i fritiden fra august - oktober og igen fra april til juni.