spring
SPRING, TEKNIK & UDVIKLING
På VGI tilbyder vi en dynamisk og inspirerende springundervisning! Uanset om du er nybegynder eller en erfaren springer, har vi plads til dig. Vores dygtige instruktører sørger for, at alle elever får den nødvendige vejledning og støtte til at udvikle deres færdigheder. Som nybegynder vil du lære grundlæggende teknikker og bygge en solid base, mens de mere erfarne springere vil blive udfordret med avancerede spring og komplekse tekniske øvelser.
Vi lægger vægt på både personlig udvikling og fællesskab, og vi arbejder målrettet på at skabe et miljø, hvor alle kan føle sig trygge og motiverede til at nå deres fulde potentiale.
Kom og oplev glæden ved springgymnastik på Vivild!
-
På VGI udbyder vi forskellige niveauer i vores springvalgfag
Spring Begynder:
For dig som aldrig har prøvet spring før
Spring Alle:
Her er alle velkommen - uanset niveau
Spring Maximum:
Du kan springe og er klar på at blive udfordret og give den MAX gas
Spring Trampolin:
Hvis du vil dygtiggøre dig indenfor trampolinspring. Både i stortrampolin og mini
Spring Bane:
Fuld fokus på banespring og kombinationer ned af airtracken
Spring Fuld Hammer
45 min hvor der bare skal brændes ud med stortrampolin og tricks på banen
-
Du kan have spring 5-6 gange om ugen på Vivild
Hver træning har et specifikt fokus.
Den består at en grundig opvarmning med fokus på smidighed, styrke, mobilitet og leg, efterfulgt af tekniske stationer med fokus på detaljer og fejlretning.
Når nye færdigheder er tillært slutter vi af med at springer MAX igennem på bane, mini- og stortrampolin
-
Springcenteret på Vivild indeholder:
2 stortrampoliner
2 grave (hæve/sænke)
15m Airtrack+
To stk. 7,5m Airtrack+
2 Dorado minitrampolin
Fliptracks og 3×3m Airtrack
2 combimåtter i eget design
Diverse skum- og teknikredskaber
-
De 2 springlærere på Vivild har mange års erfaring med modtagning og træning af efterskoleelever. Vi har et stort fokus på at alle bliver set og udviklet netop der hvor DE er.
De har modtagningskurser i SpringSikker SMT1, SM2, ST2 og SpringMaster.
-
Til årets opvisning får du en fantastisk mulighed for at vise de spring du har lært i løbet af året. Vi kommer ud til 15-16 opvisninger i løbet af foråret og slutter af med en kæmpe efterskolestævne i Gigantium.