Menu

Selvevaluering 2015-16
Vi har i år valgt at evaluere på, hvordan en gruppe af vores elever har oplevet deres overgang til ungdomsuddannelserne. Den gruppe af elever vi vil have fokus på er elever, der har taget Studie10 hos os.
Studie10 er en anderledes 10. årgang med fokus på faglig fordybelse, projektarbejde og nuancerede, løbende, personlige evalueringer. Studie10 er uden de statslige afgangsprøver. Studie10 afsluttes med en stor årsopgave med eksterne censorer.
Formål
Med fokus på faglighed, vil vi undersøge om eleverne, der har taget Studie10, har oplevet særlige udfordringer og eller gevinster rent fagligt i deres første halvår på en ungdomsuddannelse.
Oplever de, at Studie10 har gjort dem bedre eller dårligere stillet rent fagligt?
Hvad skal vi tage med videre i udviklingen af Studie10 på Vivild?
Metode
Vi har valgt at tilknytte en ekstern konsulent, Anja Madsen Kvols, som har hjulpet os i denne proces.
I juni 2015 lavede Anja, som en del af en større evaluering af vores forsøg med Studie10, kvalitative interviews med 8 elever fra de 4 Studie10 klasser, vi havde i skoleåret 14-15.
Vi kunne selvfølgelig have valgt også at gentage interviews med forældre, men vi vurderede, at eleverne selv ved bedst, hvordan overgangen til ungdomsuddannelsen er gået, og hvordan de klarer sig.
I foråret 2016 har Anja, i samarbejde med undertegnede, igen lavet interviews med 6 af de 8 elever fra i sommer.
Anja har efterfølgende udfærdiget en rapport som opsamling på disse interviews.
Nedenstående er der lavet en kort opsamling i stikordsform på de vigtigste tegn i rapporten.
Vi er klar over, at vi i sommer og nu, kunne have inddraget en kontrolgruppe, fx elever, der havde valgt at gå i vores almindelige 10.klasse. Det var en for omfattende undersøgelse, og vi valgte derfor at gentage dette kvalitative interview. Velvidende at det er et lille udpluk af elever, og at deres svar kan begrundes i mange andre ting end Studie10 fx personligt fagligt niveau, evne til refleksion, samt personlighed.
Sidst i denne selvevaluering vil vi beskrive, hvordan der arbejdes videre med resultaterne af selvevalueringen.
 
Opsamling i stikordsform på Studie10 evaluering - af konsulent Anja Madsen Kvols (se bilag 1)
(Elevinterviews: 2x3 elever fra 14-15)
Hvordan føler Studie10 eleverne sig rustet til ungdomsuddannelse?
Hvilke forventninger oplever I, at der stilles til jer på jeres ungdomsuddannelse`?
·         Punktlig – afleveringer, disponering af tid
·         Ansvar for egen læring – vilje til læring, motivation
·         Bidrag til klassen og grupper
·         Samarbejde med mange forskellig elever
Faglige krav
·         Megen skriftlighed, mange forskellige genrer
·         Lidt gl. dags enkeltfagsforståelse
·         I startperioden samles op, så alle er med
 
Relevans og udbytte af st.10 set i forhold til krav, der stilles på ungdomsuddannelsen?
·         Gruppearbejde – kæmpe fordel – viden om personlighedstyper, erfaring med arbejde med gruppedynamik, forskellige roller, rummelighed, indflydelse på andre i gruppen.
·         Tage ansvar for samarbejdet i gruppen – naturligt, tager ikke energi
·         Processtyring – ny kompetence – giver personlig sikkerhed
·         Problemformulering – evne til at udfærdige og forholde sig kritisk
·         Arbejde tværfagligt – fx med AT på gym.
·         Fremlæggelse – Ro, sikkerhed, naturlighed – tager ikke energi
 
·         Lidt svært i matematik i starten af ungdomsuddannelse. Måtte trække på basisviden fra 9.kl.
 
·         Opdagede først efter efterskoleopholdet, at man havde fået faglige ting med fra St.10. Bl.a. pga. undervisningsform og at der ikke anvendes fagbøger i St.10.
 
Engagement og motivation
·         Der kræver engagement og motivation af den enkelte elev at få noget ud af St.10.
·         Relevansen i undervisningen skal være tydelig, da det giver motivation.
·         Lærernes engagement og krav til eleverne er vigtig for elevernes engagement og motivation.
 
Udvikling af Studie10
·         Større fokus på enkeltfaglighed – fagkurser
·         Flere skriftlige afleveringer
·         Individuel, faglig feedback
·         Projekt- og processtyring som explicit disciplin
·         Metodeforståelse (som AT på gymnasiet)
·         Kortere tid til projekter
·         Feedback og vurdering af proces og ”mellemregninger” i projektforløbet
 
 
 
Studie10 i skoleåret 15-16

På baggrund af den store evaluering af første år med Studie10 i skoleåret 14-15, som Anja udfærdigede, har vi selvfølgelig lavet en del justeringer i dette skoleår. Derfor har vi allerede taget en del af elevernes anbefalinger fra vedhæftede rapport til os.
Konkrete justeringer indført i skoleår 15-16:
·         Et projekt mindre og dermed flere fagkursusuger
·         Krav om min. 3 skriftlige afleveringer i dansk, engelsk og matematik ud over projekterne
·         Krav om flere skriftlige afleveringer i forbindelse med projekterne
·         Individuel feedback – af både lærere og elever i forbindelse med projekter
·         Mere fokus på projektstyring
·         Kortere tid og større og tydeligere krav til de enkelte projekter
 
Overvejelser til udvikling fremadrettet
Vi ønsker at udvikle yderligere på, hvordan vi kan forberede eleverne rent skriftligt til ungdomsuddannelserne. Faglærerne er bl.a. meget opmærksomme på, hvordan der kan arbejdes med dette i de forskellige projekter. Herunder også individuel feedback på skriftligt arbejde.
Det er dog vigtigt at huske, at vi ikke kun uddanner til gymnasiale uddannelser. Vi ønsker derfor heller ikke at inddrage decideret metodearbejde (fx AT) i Studie10. Vi må prioritere, og metodearbejde som explicit disciplin er umiddelbart valgt fra. Det må vente til gymnasiet og evt. videregående uddannelser.
Der skal være plads til alle slags elever i Studie10.
Det er også vigtigt at holde for øje, at der stadig er plads til at være på efterskole – rent tidsmæssigt.
Vi er desuden opmærksomme på at holde vores mål for Studie10 for øje, så vi ikke kommer til ”at ryge på konkurrencestatens vogn”, hvor alt handler om at måle og veje og gøre præstationer op i tal.
Vi ønsker dog at være ambitiøse og stille krav, så vi fastholder en stor seriøsitet omkring Studie10. Vi udvikler derfor løbende på vores projektbeskrivelser, krav og vurderingsformer og -kriterier. Fx arbejdes explicit med Blooms taksonomi (se bilag 2).
Der er også seriøse overvejelser om, i begyndelsen af kommende skoleår, at arbejde med projekt- og processtyring som explicit disciplin.
 
                                                                                                                                                                              April 2016, Helle Bak Holvad

 

Selvevaluering 2013-14.
 
Indledning.
Vi har i år valgt at evaluere på, hvad vi evt. kunne have gjort anderledes omkring de 8 elever, vi har mistet i år.
Vi ønsker, at alle de elever, der starter hos os, gennemfører. Eleven og familien har taget en beslutning om et efterskoleophold og har troet på, at det skulle lykkes og blive godt og udviklende for den enkelte unge. Vi har valgt at se på hver enkelt tilfælde, fordi de er forskellige, fordi vi tror, at vi kan lærer noget fremadrettet.
I vores værdigrundlag står følgende:
Kolds skoletanker handler om at være en personlig skole, hvor vi omgås eleverne, som vore egne børn med plads til forskellighed. Her danner den enkeltes livshistorie afsæt for videre udvikling af selvværd og personlighed.
Dette viser, at vi tager udgangspunkt i den enkelte unge, og derfor også skal tage den enkelte unge alvorligt med det udgangspunkt, den unge har. Vores opgave er at støtte op om den unge og familien, det bedste vi kan, så den unge forhåbentlig lykkes med sit efterskoleophold og får god bagage til fremtiden.
 
Metode.
Den familielærer der har været tilknyttet en af de elever, vi har mistet, har beskrevet den pågældende elevs situation, samt forløbet og de indsatser skolen har iværksat for at fastholde eleven. Den enkelte familielærer har derefter evalueret og kommenteret forløbet bl.a. ud fra spørgsmålet: ”Hvad kunne vi/jeg evt. have gjort anderledes? ”
(Bilag med ovenstående om hver enkelt elev findes i skolens arkiver. De indgår derfor, af hensyn til personlige oplysninger, ikke direkte i denne selvevalueringsrapport.)
Herefter vil jeg forsøge at samle trådene ud fra nedenstående spørgsmål, samt komme med overvejelser og forslag til fremtidige indsatser og tiltag, der muligvis kan øge sandsynligheden for fastholdelse af endnu flere elever.
·         Hvem er de 8 elever, vi har mistet?
·         Er der fællestræk ved de elever, vi har mistet?
·         Hvad skal vi overveje fremadrettet?
 
 
 
Opsamling og generelle overvejelser om fremtidige indsatser.
Vi har mistet 2 piger, der selv har valgt at stoppe på skolen. 3 drenge har vi måttet bortvise fra skolen, og 3 drenge har selv valgt at stoppe.
De to piger trivedes ikke på skolen. Næsten fra skoleårets begyndelse skilte de sig ud og følte sig forkerte og ikke som de andre elever på skolen. De to piger var meget forskellige, men ens for de to var, set i bakspejlet, at de udfordringer og problemer, de oplevede på skolen, ikke var fremmede for dem. Begge piger havde tidligere i deres skolegang oplevet problemer med det sociale fællesskab med jævnaldrende.
I begge pigers forløb var familielæreren meget opmærksom på problematikkerne og i tæt kontakt med både elev og forældre hele vejen. Dette var rigtig godt for forløbene – både for eleven og forældrene.
I begge tilfælde søgtes hjælp hos eksterne psykologer. (Den ene var den psykolog, vi har tilknyttet på skolen.) I begge tilfælde endte det med, at beslutningen om at pigerne skulle stoppe på skolen blev understøttet af de to psykologer, da de var bekymrede for pigernes almene trivsel. Det var for både forældre, elev og os som skolen, meget fint at have en fagperson som psykologen med ind over forløb og beslutning, da disse pigers situation og problematikker var ud over vores kompetenceområde.
Det er derfor vigtigt fremadrettet at inddrage fagpersoner, når vi bliver i tvivl om problemernes omfang og karakter, fx når vi er i tvivl om eventuelle diagnoser og andre psykiske udfordringer.
Tre familielærere påpeger desuden, at andre lærere og fagpersoner måske skulle have været inddraget tidligere. Mht. andre lærere handler det om, at benytte os af hinandens kompetencer og forskellige tilgange til eleverne for derigennem at få ”hul igennem” til den enkelte elev.
Flere familielærere påpeger desuden, at vi som familielærere skal reagere hurtigere på elever med mistrivsel. Vi skal tage tingene alvorligt og ikke bare håbe på, at det går over med tiden. I flere af drengenes forløb evaluerer familielærerne, at flere samtaler og tidligere i forløbet med den enkelte dreng, måske ville have hjulpet, så de evt. ville have kunnet gennemføre opholdet. Og hvis en elev forsat ikke trives eller har konflikter med personale og/ eller elever, skal vi hurtigt i gang med en handleplan bl.a. bestående af fastlagte samtaler med eleven og evt. en anden voksen end familielæreren, som eleven har tillid til, vil kunne hjælpe ham/hende med at lykkes på skolen. En familielærer påpeger herunder vigtigheden af, at eleven i samtalerne føler sig set, hørt og anerkendt som det menneske, han/hun er. For kun gennem dette vil eleven opleve den tillid til den voksne, der gør, at eleven kan være helt ærlig og samarbejde om bedre udvikling og trivsel for eleven. Dette stiller store krav til den voksne, der tager disse samtaler om bl.a. at ”være ude af boksen”, lyttende og ikke sidde med forklaringer, løsninger og ”fixe-genet” i samtalerne med eleven.
Et par familielærere påpeger, at elevens usikkerhed om egen fremtid kan have betydning for om eleven har motivation for at gennemføre opholdet – også når det er svært. Derfor er det en god idè, at samtalerne for alle elever i begyndelsen af skoleåret bl.a. har dette fokus. Altså en afklaring sammen med eleven. De ved jo ikke altid selv, hvad deres udfordring er, så tid er vigtigt i samtalerne. Eleven bliver klogere undervejs i samtalen.
Følelsen af ensomhed og ikke at kunne finde ud af at få venner og indgå naturligt i fællesskabet har været kendetegnende for 2-3 af de elever, vi har mistet. Tre familielærere overvejer, om vi som lærere skal bestemme lidt mere for disse elever. Fx bestemme at de skal deltage i skolens trivselsgruppe fra skoleårets start? Ellers bestemme at de ikke må opholde sig så meget på værelset? Altså skubbe dem mere ud over kanten? Disse elever har i hvert fald brug for mere konkret hjælp til, hvordan de kan møde og tale med andre jævnaldrende. Men dette skal selvfølgelig hele tiden ske i respekt for den enkeltes grænser og personlighed. Det bliver en stadig udfordring for familielærerne at vurdere. Men også her er kollegasamarbejdet vigtigt, så vi hele tiden har mange øjne på den enkelte elev. Hvordan og hvem af os kan bedst se, støtte og hjælpe denne elev?
En af vores elever kom fra Grønland. Vores erfaring med grønlandske elever er, at det kræver rigtig meget fra skolestart. Specielt hvis de er dårlige til dansk og kommer fra en lille bygd. Familielæreren brugte meget tid på denne elev fra start, men hjemvè og den sproglige barriere var for stor. Vi overvejer, om vi måske skulle have sat ind med noget danskundervisning fra skoleårets start for at støtte den sproglige udvikling. Familielæreren anbefaler desuden en meget tæt kontakt med elevens kontaktperson fra skoleårets start. Måske skal der arrangeres et møde i den første uge, så kontaktpersonen får tillid til skolen og familielæreren fra start. Dette vil lette samarbejdet efterfølgende.
4-5 af drengene vi har mistet kom med ”lig i lasten”. 2 af dem var vi orienteret om på forhånd. Disse to skulle vi have lavet mere seriøse handleplaner for fra skolestart. Altså lavet plan for bl.a. samtaleforløb og opsamling med fx kommuner og forældre løbende, så vi var på forkant. Vi har været lidt for naive og tænkt, at efterskolelivet nok ville forandre dem og hjælpe med deres problemer. Det gjorde det ikke. Specielt den ene dreng, som er 3. generations indvandrer, havde en del problemer med sig. Dette burde vi havde tacklet mere seriøst og søgt hjælp fra bl.a. kommune, tidligere skole og kontaktperson.
De drenge vi ikke vidste om på forhånd, men først fandt ud af efterhånden, skulle vi nok også have hjulpet mere seriøst og kontinuerligt, så snart vi fandt ud af det. Problemer, handlemønstre og gamle vaner forsvinder jo ikke bare, når man begynder på efterskole. Eleverne skal have støtte til erkendelse og forandringsprocesser gennem hele skoleåret. Dette kan vi gøre bedre.
 
Handleplan fremadrettet.
Udover øget fokus på overstående evaluering og erfaringer, afsættes i kommende skoleår – og forventeligt fremover – en pulje timer til familielærere, der måtte have brug for at iværksætte en handleplan for enkelt elever som ovenfor beskrevet. Dette vil ske i samarbejde med ledelsen og selvfølgelig forældre.
Vi afsætter derudover timer til en Task Force, som vil være en eller to lærere, der får timer til at samle op og støtte elever med særlige udfordringer. Denne Task Force vil i samarbejde med familielæreren, eleven og forældre udarbejde handlingsplaner for den enkelte elev, samt være tovholder på, at der løbende bliver afholdt møder med eleven, så der forhåbentlig sker en positiv udvikling. Det er også Task Force læreren, der er ansvarlig for at inddrage eksterne fagpersoner, når der er brug for dette. Task Force gruppen refererer og sparrer løbende med ledelsen.
Udvikling af skolens forløb omkring elevsamtaler i løbet af skoleåret, vil fortsat være i fokus.
Udvikling af den enkelte lærers kompetencer i forhold til at være ansvarlig for gode og udviklende samtaler med den enkelte elev, er afgørende for at øge sandsynligheden for fastholdelse af elever. Evne til at lytte og forstå eleven, så ”den enkeltes livshistorie danner afsæt for videre udvikling af selvværd og personlighed”.
Dette vil løbende ske på teammøder og lærermøder gennem hele skoleåret. Udvikling af den enkelte lærers kompetencer, vil desuden være en del af den årlige medarbejderudviklingssamtale med ledelsen.
Ovenstående evaluering vil blive fremlagt og debatteret på et lærermøde i august 2014 – i begyndelsen af det nye skoleår.
 
 

p8185916sluttur_016