Boldspil
Fodbold:
Vivild Gymnastik- & Idrætsefterskole har et fantastisk flot fodboldstadion med to baner, omkranset af tæt bevoksning - et rigtig hyggeligt og dejligt sted at spille fodbold. Der er normalvis mange af vores elever som vælger fodbold (ca. 45 drenge og 25 piger). Du har mulighed for at træne op til 3 gange om ugen - piger og drenge hver for sig. Vi afholder her på skolen Østjyske mesterskaber i fodbold for efterskoler. Vi deltager ofte i DM for efterskoler. Teknisk træning, en masse bold, taktisktræning og meget spiltræning. Du har mulighed for at starte på DGI fodboldtræner uddannelse. Vivild Gymnastik- & Idrætsefterskole vil meget gerne en masse fodbold.
Håndbold
Vivild Gymnastik- & Idrætsefterskole har gode traditioner med håndbold. Håndboldtrænere med stor erfaring og mange ideer. Har du spillet meget i klub og har lyst til at blive endnu bedre, har du på Vivild Gymnastik- & Idrætsefterskole store muligheder for at pleje og udvikle dit talent. Har du lyst til at prøve håndbold uden den store erfaring, er du også meget velkommen. Vi spiller håndbold 2 x 2 timer om ugen drenge for sig og pigerne for sig. Vi har samarbejde med de lokale klubber, spiller mange træningskampe og deltager i de turneringer der er for efterskoler. Kan du lide at øve forskellige skudvarianter fra forskellige pladser, lave små systemer to og to, og lave angbresåbninger . Vi øver forskellige forsvarformationer som 6-0, 5-1 og 3-2-1. Vi bruger meget tid på spiltræning. Efterskolens haller kan også bruges meget i fritiden. Du kan starte på DGI´s træner uddannelse i håndbold. I Vivild er vi vilde med håndbold.
Volleyball
Der er mange af eleverne på Vivild Gymnastik- & Idrætsefterskole som gerne vil spille Volleyball. Vi har en flot og hyggelig Beachvolleybane og har 5 baner i vores haller. Volleyball er både for begyndere og for dem som har spillet meget i skole og klub. Du bliver hurtigt rigtig god til volleyball. Har du viljen vil vores dygtige Volleyballlærere hurtig lære dig det. Vi deltager i turneringer og stævner med klubber og andre efterskoler. Du kan starte på DGI´s Volleyball trænerkursus.
Badminton
Vi har på Vivild Gymnastik- & Idrætsefterskole badminton for begyndere og for øvede.
Badminton er et hurtigt, teknisk og elegant spil. Det er intenst og tempofyldt. Det er tætte dueller ved netkanten.
Badminton er i en rivende udvikling, så der er rigeligt at tage fat på: udvikling af slag, forbedring af træningsprincipperne og reglerne nyformuleres.
På VGI bliver du en bedre badmintonspiller og du får mere lyst til at spille badminton .Du får gode idrætsoplevelser, ved kampe mod andre efterskoler i området. Du udvikler dig personligt. Og du har mulighed for at blive badmintontræner. Du skal selv have din ketcher med. Der vil være god teknink-, slag- og spiltræning. Der er rig lejlighed for at træne videre om aftenerne da hallen ikke altid er udlejet. Vi er i samarbejde med DGI og 3 andre efterskoler på Djursland om at spille turneringer, stævner og afholder træningssamlinger. Vi afholder her på skolen Østjyske Mesterskaber i badminton for efterskoler. Vi deltager ofte i DM for efterskoler.
I undervisningen fokuseres der på følgende indhold:
Teknisk træning
Da badminton er et meget teknisk betonet spil og mener vi at det er væsentligt at arbejde med de grundlæggende elementer i slagteknik og benarbejde. En god teknik er fundamentet for at blive rigtig god og forudsætningen for at opleve mange gode timer med badminton. Vi anvender de nyeste træningsprincipper for at finpudse din teknik. Med udgangspunkt i Henrik Tingleffs' Badmintonbogen arbejder vi med emner som; feeding, footwork og P. E. A. K. Vi anvender i nogle tilfælde videoanalyser til at fejlrette og give feedback.
Fysisk træning
Vi vurderer de fysiske forudsætninger og elementer af badmintonspillet. Og vi sammensætter træningsøvelser og programmer der specifikt kan træne fysiske elementer som udholdenhed, springstyrke, hurtighed, smidighed og koordination. Du får en stærk bevidsthed om badmintonspillets fysiske krav og du kommer i god badmintonform!
Taktisk træning
Vi præsenterer forskellige taktiske varianter af såvel forsvar som angreb. Er du til eksplosive angreb eller er du Morten Frost-typen, der hellere vil udpine og udtrætte din modstander? Vi vurderer de forskellige spillestile og afprøver de taktiske varianter.
Kampe
Vi spiller kampe. Vi duellerer ofte internt mod hinanden og vi planlægger enkelte kampe mod spillere fra lokale hold. I kampene afprøver vi teknikken, taktikken og fysikken. Og så kommer der fokus på præstation og konkurrence!
Trænerkursus
Hvis du er interesseret tilbyder vi DGI´s badmintoninstruktørkursus 1 & 2 eller et hjælpetrænerkursus. De gennemgår kursusindhold og du får mulighed for at blive træner i den lokale badmintonklub, hvor du skal planlægge og gennemføre træningsforløb for børn og unge. Hermed kan du prøve kræfter med træner- og instruktørrollen.
Basketball
Vi spiller basketball en gang om ugen. Du kan lære spillet fra start, eller du kan videreudvikle dit talent. Der er mange som spiller basketball i deres fritid på efterskolen. Tekniktræning med mange skud og drible varianter. Meget taktisktræning med systemer og opstillinger. Der vil altid i træningen være meget spiltræning. Vi deltager i stævner og turneringer. Kan du dunke - vi har springbrædder...?
Alternativ Idræt
Det er et fag for dig som er tosset med at bevæge dig og dyrke idræt. Du vil få sved på panden, komme til at spille nogle spil du ikke kender til og nogle som du har prøvet før, bare med nogle andre regler. . Eksempler på de traditionelle idrætsgrene kan være håndbold, fodbold, basketball, volleyball, badminton, tennis og bordtennis, mens de mere utraditionelle idrætsgrene kan være avishockey, battle, skumtennis, Guiantball, pingvinfodbold og mange mange andre spil som du måske foreslår. I dette fag er der stor mulighed for at være med til at planlægge timerne. Har du selv nogle andre ideer til utraditionelle idrætsgrene, er du meget velkommen til at komme på banen. Kom og vær med.